Centralklinik Søndersø

En stab på i alt 20 tandlæger, klinikassistenter og tandplejere er fremover klar til overvåge og behandle omkring 2500 børns tænder.

Klinikken har 468 kvadratmeter under tag i et utraditionelt byggeri og får adresse på Ullerupvænget i Søndersø.

Den overflødiggør de tidligere konsultationer i hovedbyerne, i stedet bliver der etableret små klinikker på Sletten Skole, Bogense Skole og Havrehedskolen. Deres opgave er undersøgelse og forebyggende behandling, mens alt det øvrige sker fra det nye fælles domicil. Her er der alene syv moderne klinikker plus lokaler til narkose og opvågning af børn og unge.

Centralklinikken er bygget med omtanke. Både indgang og vinduepartier er bygget i børnehøjde, så udsynet er stort hele vejen gennem den hvide og spændstige bygning.