CASA

CASA Arkitekter i Næstved er indrettet i en gammel maskinfabrik fra omkring 1935.

Fabrikken var en traditionel fabrikshal med shedlys mod nord, store stålbjælker og portåbninger til lastvognes transport af tunge produkter. Ydermure var rød maskintegl udvendigt og gul maskintegl indvendigt. Gulvet var beton.

Den gamle stålkonstruktion er bevaret og afrenset, og står synlig i interiøret. Facaderne er efterisoleret udvendigt og beklædt med sinus stålplader. De gamle forskallingsbrædder i loft er fjernet, og der er oplagt perforerede trapezplader under udvendig isolering som effektiv akustikregulering. Gulvene er isoleret effektivt ovenpå den gamle beton, og der er udstøbt asfaltgulv, som yderligere dæmper rumklangen. De to store portåbninger er indrettet til møderum som glasbokse.