Fladså Svømmehal er et renoveringsprojekt, som omfatter en nedrivning af det gamle 25 m bassin samt undervisningsbassin inkl. promenadedæk heromkring. Herefter etableres der 2 nye bassiner og nyt promenadedæk i de eksisterende rammer. Sideløbende hermed etableres der ny vandbehandlingsteknik under anden entreprise. Casa Arkitekter har været arkitekt og udført byggeledelse på opgaven i tæt samarbejde med Totalrådgiver OBH Gruppen, som har været ingeniør på opgaven. Svømmehallen ligger i tæt tilknytning til Fladså Hallen samt til Fladsåskolen afd. Mogenstrup, og er dermed en vigtig del af fritidsaktivitetslivet i Mogenstrup.