Herlufsholm Skole & Gods, Helenhallen

Herlufsholm Skole & Gods, Helenhallen

Helenhallen er en del af Herlufsholm Skole´s betydningsfulde bygninger, som går tilbage til 1565. Helenhallen er opført omkring 1970 som idrætssal/ teatersal med omklædning og depoter i sidefløjene. Målet med opgaven har været at løfte Helenhallens æstetiske kvalitet og give den en ny anvendelse. Helenhallen er blevet omdannet fra en mørk og udtjent hal, til et lyst samlingssted for hele skolen, samtidig med at der er blevet plads til 5 nye undervisningslokaler, 4 åbne studielokaler og nye arbejdspladser til lærere og kontorpersonale.