Iselingeskolen

Iselingeskolen

Iselingeskolen er én af Vordingborgs største skoler og var ramt af et omfattende skimmelsvampeangreb i tagkonstruktion og kælder. Der blev derfor iværksat en større renovering og ombygning samt energioptimering. Perforerede stålplader blev indtænkt i ombygningen med henblik på at skabe en attraktiv og behagelig akustik. Perforeringerne danner bl.a. billede af Gåsetårnet og omgivende historiske lokaliteter. I 3 af klassefløjene er 2 klasseværelser indrettet til CI børn (Børn der er svært hørehæmmede og døve, kan ved indoperation af et Cochlear Implant høreapparat, lære at høre). I disse rum er der særlige krav til akustik. I den tidligere administrationsfløj blev der indrettet et autistafsnit, med speciel hensyntagen til brugernes specifikke behov. Som en del af projektet blev der udført genhusning indenfor skolens egne rammer via planlagt omrokering.