Qvades Silo, Sakskøbing

Qvades Silo, Sakskøbing

Projektet omfattede en udformning af en bæredygtig facadestruktur på en 10-etagers boligbygning med 28 almene boliger beliggende centralt i Saxkøbing by. Den bæredygtige facadestruktur blev udviklet specielt til den aktuelle opgave både under hensyntagen til at skabe en ny spændende identitet for bebyggelsen – et nyt visuelt vartegn med kobling til det tilstødende havnemiljø og den omkringliggende bystruktur – og samtidigt sikre en energioptimering af boligernes facader og tag.