Måned: november 2025

Køge Kyst

CASA Arkitekter har som arkitektrådgiver for 5E Byg A/S udført såvel landskabs- som bygningsrådgivning på dette spændende boligprojekt i totalentreprise.

Projektet er udført med afsæt i et myndighedsprojekt fra COBE Arkitekter og beliggende direkte ud til Øresund i Køges sydlige del.

Bebyggelsen er en etagebolig med ca. 5.800m2 etageareal samt 2100 m2 parkeringskælder.
Der udføres i alt 54 boligenheder fordelt på 6 etager. Heraf er 3 boliger udført som ”rækkehuse” i to etager.

Bebyggelsen opføres i sandfarvede betonelementer med teglskaller og facadeelementer i træ/alu

Kærelighedsstien

Præmieret Næstved Arkitekturpris 2022

I Næstved findes en moderne villa på en unik placering med udsigt over byen. Hovedgreb har været at skabe udsigt fra flere udkigspunkter fra bolig og fra tagterrasser. Disse udeophold er defineret af boligens kubiske komposition og formsprog.

Amtmandsstien

Publiceret i Arkitektur DK og The Phaidon Atlas of contemporary
world architecture.
Lyset og den fantastiske udsigt har i denne opgave været
nøgleordene, da bebyggelsen er placeret på et af de højeste punkter
I Næstved og har panoramisk udsigt over byen.
Rækkehuset består af 8 boliger, alle i 2 etager. Adgangen sker fra
østsiden ind på et indskudt plan, der leder ned til det åbne køkken og
spisestue med direkte adgang ud til terrasse. Stueplanen indeholder
desuden; kontor/værelse, og badeværelse. 1. salen indeholder
soveværelse, badeværelse, stue, en lille østvendt terrasse og en
større vestvendt terrasse, man når via en gangbro over spisestuen.

Lad os transformere den tidligere Næstved Svømmehal!

TV2 Øst har skrevet en flot artikel om vores projekt ” Vil lave vandrehjem i gammel svømmehal”, hvor vi præsenterer vores forslag til en ny funktion i de eksisterende rammer. Den tidligere svømmehal rummer helt særlige arkitektoniske kvaliteter – især den markante, synlige betonkonstruktion og det brutalistiske ydre. Disse kvaliteter ønsker vi at bevare ved …

Lad os transformere den tidligere Næstved Svømmehal! Læs mere »