Projekter

Køge Kyst

CASA Arkitekter har som arkitektrådgiver for 5E Byg A/S udført såvel landskabs- som bygningsrådgivning på dette spændende boligprojekt i totalentreprise.

Projektet er udført med afsæt i et myndighedsprojekt fra COBE Arkitekter og beliggende direkte ud til Øresund i Køges sydlige del.

Bebyggelsen er en etagebolig med ca. 5.800m2 etageareal samt 2100 m2 parkeringskælder.
Der udføres i alt 54 boligenheder fordelt på 6 etager. Heraf er 3 boliger udført som ”rækkehuse” i to etager.

Bebyggelsen opføres i sandfarvede betonelementer med teglskaller og facadeelementer i træ/alu

Kærelighedsstien

Præmieret Næstved Arkitekturpris 2022

I Næstved findes en moderne villa på en unik placering med udsigt over byen. Hovedgreb har været at skabe udsigt fra flere udkigspunkter fra bolig og fra tagterrasser. Disse udeophold er defineret af boligens kubiske komposition og formsprog.

Amtmandsstien

Publiceret i Arkitektur DK og The Phaidon Atlas of contemporary
world architecture.
Lyset og den fantastiske udsigt har i denne opgave været
nøgleordene, da bebyggelsen er placeret på et af de højeste punkter
I Næstved og har panoramisk udsigt over byen.
Rækkehuset består af 8 boliger, alle i 2 etager. Adgangen sker fra
østsiden ind på et indskudt plan, der leder ned til det åbne køkken og
spisestue med direkte adgang ud til terrasse. Stueplanen indeholder
desuden; kontor/værelse, og badeværelse. 1. salen indeholder
soveværelse, badeværelse, stue, en lille østvendt terrasse og en
større vestvendt terrasse, man når via en gangbro over spisestuen.

MØN Bakkeby Neuro-rehabiliteringscenter

Møn Bakkeby er et nyt og attraktivt botilbud og neurohabiliteringscenter, der henvender sig til unge voksne i alderen 18-45 år. Visionen for projektet er at skabe et hjem, der rammesætter en god og tryg hverdag, med mulighed for fællesskab gennem forskellige faciliteter.

Botilbuddet omfatter i alt 48 almene boliger, der bygges i 2 etaper á 24 boliger. De arkitektoniske visioner skal afspejle projektets kerneværdier, hvilket kan ses i projektets bæredygtigeelementer og materialevalg, der er nøje udvalgt med henblik på at skabe sunde boliger med gode dagslys- og akustiske forhold samt let tilgængelighed for beboerne.

Områdets programmering er baseret på brugergruppens særlige nødvendigheder. hvor den enkelte her får mulighed for at trække sig tilbage efter behov eller aktivt at søge fællesskabet i fælleshuset, “Højskolen”.

Byggeriet er opført i træskonstruktioner, der medvirker til en særlig tektonisk atmosfære, særligt i “Højskolen” med synlig spærkonstruktion.

Rådgivningen omfatter desuden beregning og projektering af LAR løsninger, design og udarbejdelse af det omgivende landskab samt beregning af LCA for hele projektet.

MØN Bakkeby

Møn Bakkeby er et nyt og attraktivt botilbud og neurohabiliteringscenter, der henvender sig til unge voksne i alderen 18-45 år. Visionen for projektet er at skabe et hjem, der rammesætter en god og tryg hverdag, med mulighed for fællesskab gennem forskellige faciliteter. Botilbuddet omfatter i alt 48 almene boliger, der bygges i 2 etaper á …

MØN Bakkeby Læs mere »