Måned: juli 2019

Opgaven omfatter etablering af en ny erhvervsskole som skal huse undervisning indenfor IT og EL. Den nye bygning opføres i robuste materiale, såsom beton, træ og metal, men med fokus på en bæredygtig profil. Af samme årsag har der også været et ønske om at bygge i højden for at mindske bygningens fodaftryk mest muligt. Bygningen opføres derfor i 3 etager med fokus på gode rumhøjder. På taget udføres mindre læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at arbejdet med solceller og deslige i undervisningen.

Projektet omfattede en renovering og udbygning af Svend Gøngeskolen, som bl.a. omfattede indskolingsafsnit for et 2-sporet forløb fra 0. klasse til og med 3. klasse.
I den gamle gymnastiksal dannes indskolingsafsnittets hjerte. Motion, bevægelse og samling sker på ”bakken” som udfordrer eleverne til bevægelse og til at finde gode steder at ligge og læse, øve tabeller el.lign. Bakken kan anvendes som auditorium for fællessamlinger, opvisning, foredrag og lign.
En ny hovedindgang for indskolingen byder velkommen til en inde/ude sluse med garderober under bakken. Ovenlyskupler danner et livligt og inspirerende anderledes miljø, som igangsætter undervisningsdagen på en stimulerende måde.

Iselingeskolen er én af Vordingborgs største skoler og var ramt af et omfattende skimmelsvampeangreb i tagkonstruktion og kælder. Der blev derfor iværksat en større renovering og ombygning samt energioptimering.
Perforerede stålplader blev indtænkt i ombygningen med henblik på at skabe en attraktiv og behagelig akustik. Perforeringerne danner bl.a. billede af Gåsetårnet og omgivende historiske lokaliteter.
I 3 af klassefløjene er 2 klasseværelser indrettet til CI børn (Børn der er svært hørehæmmede og døve, kan ved indoperation af et Cochlear Implant høreapparat, lære at høre). I disse rum er der særlige krav til akustik. I den tidligere administrationsfløj blev der indrettet et autistafsnit, med speciel hensyntagen til brugernes specifikke behov. Som en del af projektet blev der udført genhusning indenfor skolens egne rammer via planlagt omrokering.

Projektet omfattede om- og tilbygning af Højme Skole. Udbygningen omfattede et nyt mediatek placeret centralt på skolen. Der blev herudover etableret nye lærerarbejdspladser, nye grupperum og skolestrukturen blev åbnet op i større grad en oprindeligt.
Et dobbeltstort undervisningslokale blev transformeret til et multifunktionel fællesrum.

Højby Skole er blevet om- og udbygget over 2 etaper.
1. etape omhandler nyt kombineret/integreret skole- og folkebibliotek. I biblioteket er etableret siddetrin for mindre foredrag, oplæsninger eller lignende. Skolen er udbygget med bl.a. en ny samlingssal og nye læringsmiljøer. 2. tape omfattede etablering af bl.a. faglokaler samt samlingsrum med fleksibel rumopdeling med siddetrin.

Projektet omfattede en ombygning og modernisering af Gåsetårnsskolen, Marienberg afd.
Målet var at etablere en sammenhængende skole med fokus på at understøtte læringen såvel inde som ude med sundhed, rummelighed og kreativitet.
Fra barnet om morgenen træder ind på skolens område mødes det med opfordring og udfordring til læring – og læring gennem leg.
De fysiske rammer ”fortæller” at viden og læring er spændende og nem at nå og skal sikre, at både den sikre og den mere usikre elev indtager skolens individuelle nicher og fælles undervisningsområder som sit trygge domæne. Tryghed åbner for læring.
Opgaven er udarbejdet på basis af et konkurrenceforslag, som CASA vandt den udskrevne konkurrence med. Som en del af forløbet efter konkurrencen var der planlagt en periode med brugerinddragelse, hvor både skole og integreret SFO indgik i en proces med at optimere løsninger og udformninger af de forskellige dele af skolen.

Oprindeligt var planen at opføre en særskilt bygning til daginstitution som kunne tilføre de manglende m2. Men efter workshops og dialogmøder foreslog CASA at skitsere en samlet løsning, som dels sikrede en renovering af den eksisterende daginstitution og dels en langt større sammenhængskraft mellem grupper, værksteder, sanse- og legerum.
Tilbygningen blev således ikke en særskilt bygning med to mindre tilbygninger, som griber ind i den eksisterende bygning.
Resultatet blev, at institutionen rent personalemæssigt hænger rationelt sammen, hvilket betyder et godt og trygt miljø for børn og voksne. Børnene oplever en sammenhængende verden med varierede rumforløb, hvor de tidligere lidt karakterløse stuer er blevet podet med hver deres særkende. Tilbygningernes dobbelthøje rum giver mulighed for leg, større bevægelsesfrihed og dermed trivsel for børnene.

Opgaven omfattede en ombygning af tidligere Herrested Skole til integreret børneinstitution med plads til en vuggestuegruppe og 50 børnehavebørn. Den tidligere skole bestod af to sammenkoblede bygninger, hvoraf den ene blev indrettet til vuggestuegruppe. Den anden bygning, som rummer børnehavebørnene, består af stue og 1. salsplan. I denne bygning var det afgørende for brugerne, at de to etager var knyttet sammen og ikke udgjorde en forhindring, for børnenes anvendelse af alle værksteder, uden øget belastning af personalebemanding.
Børnehaveafsnittet er indrettet med værksteder og temarum, hvor tilhørsforhold ikke relaterer sig til “gul stue” men til en gruppe børn og tilknyttede voksne, som understøtter det enkelte barns udvikling.
Børneinstitutionens målsætning var at skabe en struktur, hvor børnene kreativt og selvstændigt, udvikler sig via fordybelse, som alternativ for “zapper” kulturen.

Børneinstitutionen på Kongelundsvej er en af de børneinstitutioner i København, hvor kommunen havde besluttet at gennemføre et forsøg med billigere byggesystemer.
Børneinstitutionen er placeret på et meget lille grundstykke ved en meget stærkt trafikeret vej. Bebyggelsen skærmer de bagved liggende udearealer mod trafikstøj.
Trapperum og gangareal er placeret i denne zone. Grupperum, lege- og sanserum er placeret mod havesiden. Institutionen indeholder grupper til vuggestuebørn på 1. sal. og grupper til børnehavebørn.
På 1. sal er der direkte udgang til store terrasser ovenpå stueetagen og der er skabt et lyst og trygt miljø.