admin

Sct. Maria, Hospice

Det eksisterende Danmarks Radio Distriks-radiohus i Vejle er ombygget til Hospice funktion, med bl.a. patientstuer og faciliteter for sundhedsfagligt personale.
Der har været særligt fokus på lydforhold i fht at skabe rolige fælles- og gangarealer, udkig til parken og nicher der tilsammen skaber rum, der inviterer til fælles ophold samtidig med at være et praktisk og funktionelt arbejdsområde.

Rehabiliteringscenter, Hammel

Rehabiliteringsenheden i Hammel omfatter ti beskyttede boliger med tilhørende fællesfaciliteter til borgere med hjerneskade og behov for rehabiliteringsforløb. Byggeriet fremstår som et levende hus, som i sin udforming og funktionalitet stimulerer aktivitet og bevægelse. Projektet er støttet af den A. P. Møllerske Støttefond med 9.590.000 kr.

Rehabiliteringscenter, Kildebakken

Helhedsplanen for Kildebakken omfatter et rehabiliteringscenter og 34 tidssvarende plejeboliger som er tilvejebragt via ombygning af det eksisterende plejehjem. Plejeboligdelen er opdelt i 3 grupper/enheder, der alle indeholder fællesopholdsområde samt vaskeri og personalefaciliteter.

Danske Diakonhjem, Friplejehjem

Friplejehjemmet omfatter 60 boliger fordelt i 4 grupper. Boligerne i den enkelte gruppe knytter sig til et samlet rumligt forløb af fælles opholdsrum og -nicher, der understøtter det daglige liv på fri plejehjemmet.
Projektet opføres i 2 etager, der udlægges med et udtryk, der illuderer mindre dobbelthuse i gårdhavestruktur og derved bryder skalaen.
Vest for ejendommen er adgang til de offentligt tilgængelige grønne områder omkring Tornbjerg Gymnasium. Det unikke samspil mellem grønne rekreative arealer og den bynære placering, gør beliggenheden attraktiv.

Botilbud, Kolding

Ryttermarksvej er et botilbud under psykiatrien i Kolding med 12 boliger med tilhørende administrationsbygning. Bygningen er centreret omkring en gårdhave som appellerer til et socialt udeliv for beboerne.

Autismecenter i Kværndrup

Bebyggelsen omfatter 21 bornheder fordelt på 3 boligafsnit med tilhørende personalerum- og fælles faciliteter.
Beboerne stiller særlige krav til rumforløb, dagslysforhold og materialevalg. Indvendige vægge opføres i størst muligt omfang som murværk. Alle overflader er udført i materialer med særlige egenskaber mod fysiske skader. Beboerne er lydfølsomme: Efterklangstid og lydisolation i opholdsrum og baderum udføres med skærpede krav udover gældende bygningsreglement.

Solrød Gymnasium, naturfagsfløj

Solrød Gymnasium fremstår med sine røde tegl og gedigne, gennemførte detaljer som et kvalitetsfuldt undervisningsbyggeri fra 1979-80. Opgaven omfattede en tilbygning og modernisering af en naturfagsfløj. Facadeudtrykket følger den oprindelige skole med rød facadetegl – også på de indvendige vægflader. Vinduesopdelingen i facaden er en arkitektonisk bearbejdning af de øvrige facader.

Nykøbing Katedralskole

Opgaven har omfattet etablering af en åben forbindelse med trapper og siddeniveauer i arealerne i det ”indadgående” hjørne på alle etager fra kælder til 1 sal, hvor hovedbygning og fagfløj løber sammen. Med disse nye rumlige sammenhænge kan etableres en lys og venlig indgang med etablering af nyt vindfang.
De åbne sammenbindende arealer er en del af det nye udbud af studiemiljøer. Mens disse arealer både byder på muligheder for at sidde på trinene/slænge sig i sækkestole etableres der også rolige nicher til ene – eller gruppearbejder.

Herlufsholm Skole & Gods, Helenhallen

Helenhallen er en del af Herlufsholm Skole´s betydningsfulde bygninger, som går tilbage til 1565. Helenhallen er opført omkring 1970 som idrætssal/ teatersal med omklædning og depoter i sidefløjene.
Målet med opgaven har været at løfte Helenhallens æstetiske kvalitet og give den en ny anvendelse.
Helenhallen er blevet omdannet fra en mørk og udtjent hal, til et lyst samlingssted for hele skolen, samtidig med at der er blevet plads til 5 nye undervisningslokaler, 4 åbne studielokaler og nye arbejdspladser til lærere og kontorpersonale.

Greve Gymnasium, ny plenumsal

Opgaven har omfattet udformningen af en ny plenumsal placeret i et af de indre gårdrum i Greve Gymnasium. Plenumsalen kobler sig til den eksisterende skole langs den en side, og giver dermed adgang til tre etager. Dagslysforholdene er optimeret i den nye plenumsal og der er skabt plads til en rekreativt udemiljø for gymnasiets elever. Langs alle bygningens facader er opbygget 1000 faste siddepladser som et atrium.